jump to navigation

Skriv til nettet

1. Giv teksten en klar overskrift

Fortæl historien i overskriften. “Smarte” overskrifter duer ikke på nettet – klarhed er vigtigere. Overskrifter på nettet indeholder flere ord end overskrifter i trykte medier. Nøgleordene til artiklen skal indgå i overskriften og helst som et af de første ord. Det gør teksten skanbar. Overskrifter på nettet skal kunne stå alene, fordi de ofte bliver vist som et link – uden sammenhæng med din tekst eller dit billede.

2. Skriv et resumé
Opsummér artiklens vigtigste informationer i et resumé på 2-4 linjer i fed skrift. Brug resumeet som forsidehenvisning, i søgeresultater på selve websiden og evt. i dens meta description-kode.

3. Del teksten op i korte afsnit
Inddel din tekst i logiske blokke med få linjer i hver. Find ud af, hvad hovedemnerne er i artiklen og saml informationerne. Giv hver blok en klar overskrift, der ikke har til formål at lokke læseren, men at give ham/hende overblik og mulighed for at finde den information, netop han/hun eftersøger. Brug en blank linje til at adskille blokkene.

4. Find tekstens nøgleord
Find artiklens nøgleord og få dem med i overskriften. Find også nøgleordene i hvert afsnit. Sæt dem forrest i dine sætninger, så hvert afsnit bliver skanbart. Fremhæv de vigtigste nøgleord med fed.

5. Fjern tidsbestemte udtryk
Webtekster lever længere end trykte udgivelser – ofte flere år. Derfor kan du ikke skrive “i dag”, “sidste år”, “ny” eller “37 år gammel”.

6. Lav lister
Lister giver overblik. Du kan både bruge punktopstillinger og nummererede lister. Listerne er mest skanbare, hvis nøgleordet står først og er fremhævet som fed (eller markeret som link). Skriv mellem 3 og 7 punkter.

7. Tilføj links
Link, link og atter link. Find relaterede emner på dit website og link til dem. Forudse læserens næste behov. Link til overordnede emner, relaterede temaer, artikler om samme sag, dokumentation og multimedia. Eksterne links øger dit websites troværdighed. Skriv dine links som overskrifter -> og IKKE: ‘Klik her’

Kommentarer»

No comments yet — be the first.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.